Velkommen til ØBG Fitness – din lokale træningsmulighed i Buskelund
Hos ØBG Fitness får du adgang til moderne træningsfaciliteter i trygge og ordnede rammer. Vores fitnesscenter er åbent hver dag fra kl. 5 til 22 – hele året rundt – så du kan træne, når det passer dig bedst.
Det vigtigste at vide:
- Adgang: Minimumsalderen er 14 år, og du skal benytte dit personlige adgangskort ved døren – hver gang. Du må ikke tage andre med ind, og misbrug medfører bortvisning.
- Tryghed: Lokalet er videoovervåget, så du kan føle dig tryg under træning.
- Retningslinjer: Alle medlemmer skal følge vores retningslinjer for brug af fitnessområdet – både af hensyn til sikkerhed og fællesskab.
- Hvem kan blive medlem? Alle på minimum 14 år kan købe ”alm medlemskab”. Du kan tilmelde dig ØBG Fitness som ”ØBG’er”, hvis du enten:
- Betaler kontingent til en anden ØBG-afdeling for dig selv (ikke, fordi du betaler for dit barns medlemskab).
- Er træner eller bestyrelsesmedlem i en ØBG-afdeling.
- Fællesskab og indflydelse: Vi holder et årligt medlemsmøde i april, hvor du kan få indflydelse på drift, udstyr og udvikling.
- Ekstra: Du kan købe drikkevarer og energibarer i fitnessområdet.
ØBG Fitness er en del af ØBG Silkeborg Hovedforening og drives af et frivilligt udvalg, som arbejder for at sikre et godt træningsmiljø og høj kvalitet i faciliteterne.